Søg
Sitemap

Zimbabwe

print

Materialet om Zimbabwe er skrevet i 2008, og fokuserer på landbrug og migration. Ud over tekster rummer materialet to radiodokumentarer, der behandler disse emner fra en aktuel synsvinkel.
Materialet er finansieret af Danidas Oplysningsbevilling.

Zimbabwe ligger i det sydlige Afrika, omgivet af Sydafrika, Botswana, Zambia og Mozambique. Landet er 13 større end Danmark.

Landet blev tidligere kaldt ”Afrikas brødkurv” for på den frugtbare landbrugsjord blev der produceret så meget majs og hvede, at der kunne eksporteres i stor stil. I dag er landbruget stort set slået i stykker og millioner har behov for fødevarehjælp udefra.

I dette materiale kan du lære om årsagerne til at landet, og dermed også landbruget, aktuelt er i så dyb krise. Det handler ikke mindst om fordelingen af den gode landbrugsjord. Du kan også få indblik i, hvordan almindelige Zimbabweanerne bliver påvirket af det økonomiske kaos i landet og hvad de gør for at klare sig trods svære odds.