|
|
|
Mælkepulver og smuglerost |  | |
Mælkepulver - trussel eller nødvendighed?
Blandt andet som en konsekvens af for lidt mælk i tørtiden indkøber de store mejerier mælkepulver. Det sker hovedsageligt fra EU og fra Canada og Uruguay. Mælkepulveret er generelt 50 procent billigere end frisk mælk, selv om der lægges 60 procent told på importeret mælkepulver. Der findes i Nicaragua kun ét anlæg til produktion af tørmælk, men teknologien er her forældet og kapaciteten for lille til at behandle overskudsproduktionen i regntiden. Mælkepulver fra EU er støttet med cirka 5000 kroner per ton. Det, mener formanden for de nicaraguanske kvægproducenter, Daniel Nunez, er med til at sænke den pris, de nicaraguanske bønder får for deres mælk. Men så længe landet ikke har kapacitet til at selv at lave mælkepulver, er importen en nødvendighed, lyder det samstemmende fra det nicaraguanske landbrugsministerium og de store mejerier.
Smuglerost til El Salvador
Op gennem 90’erne har mange små lokale mejerier fundet en niche. De producerer Moroligue Ost. En hvid saltet ost lavet af upasteuriseret mælk, som eksporteres til El Salvador. Fra 1993 til 1999 steg salget af Morolique Ost fra 100.000 dollars til 15 millioner dollars. Men det er en succeshistorie med tilstødende problemer. Fra 1999 har den salvadoranske regering forbudt import af mejeriprodukter lavet af upasteuriseret mælk. Og at investere i et pasteuriseringsanlæg ligger uden for de små mejeriers økonomiske formåen. Konsekvensen er, at ostene i dag smugles til El Salvador. Opkøberne trykker prisen under henvisning til den risiko, de løber, og ostene ligger længere tid på lager. Regningen betales af bønderne, der ikke får så meget for deres mælk som tidligere.
|
